Email:
Postnr. eller Kommune:  
Vej: Nummer:

Hvad kan man selv gøre for at spare på varmen?

Uden de store anstrengelser kunne mange mennesker nedsætte deres varmeregning blot ved at følge nogle enkle råd. Thermoo har samlet en del af disse gode råd. Se dem her 

Omtale af samarbejdspartner

Her er en omtale af vores samarbejdspartner fra Skive-området.  
Se omtalen her

 

Kommunens klimaplan får et skub bagi…

Silkeborg Kommune vil være foregangskommune på klimaområdet og derfor er regeringens nye tiltag med et fradrag på 15.000 kr. pr. voksen over 18 år i en husstand, et velkomment tiltag. Det vil betyde, at en husstand med to voksne kan få udført energioptimerende tiltag, hvor arbejdslønnen udgør 30.000 kr. og få fradrag for det hele. Det vil i praksis betyde, at 1/3 af udgifterne til arbejdslønnen indirekte bliver betalt af staten. Nu vil det altså blive endnu nemmere at tjene udgifterne til en energirenovering hjem.
Ifølge Thermoo vil dette betyde et kærkomment løft til byggebranchen og dette vil yderligere resultere i en væsentlig reduktion i Danmarks CO2-udledning. Teknisk Chef i Thermoo, Christian Kjær udtaler, at de bedste steder at investere de 30.000 kr. er afhængig af det enkelte hus energimæssig stand, men at det oftest bedst kan betale sig at sikre, at tætningslister og fuger ved vinduerne er tætte. Op mod 25% af varmen i et hus tabes igennem utilsigtede utætheder i huset. Det er ofte relativt billigt at få udbedret disse ting. Dernæst er det fornuftigt at sikre sig, at hulmuren er isoleret, at der er tilstrækkeligt med isolering på loftet og at der ikke er punkterede termoruder i huset. Det er dog altid godt at få en konkret vurdering af ens eget hus af en bygningssagkyndig, så man sikrer, at der sættes ind de rigtige steder i huset.
En energirenovering har udover at spare penge på varmeregningen også den effekt at indeklimaet i huset bliver forbedret. Mindre træk rundt om vinduerne og mindre kulde ved gulvet er nogle af de områder, hvor der vil ske en forbedring, slutter Christian Kjær.
Ordningen forventes at træde i kraft d. 1. juni 2011 og løber som en forsøgsperiode frem til 2013.

Så er kurset færdigt......

Resultatet blev Danmarks første 9 Varmetabsinspektører. Her er det meste af holdet.

Det næste kursus vil blive afholdt i efteråret 2011. Nærmere information kommer senere.

Bliv Varmetabsinspektør!

Thermoo er i samarbejde med Silkeborg Tekniske Skole i gang med at forberede en ny uddannelse til Varmetabsinspektør. Uddannelsens mål er at gøre den studerende i stand til at foretage varmetabsinspektioner i primært parcelhuse. Til at finde varmetabet i huset anvendes et IR-kamera/varmekamera, der kan måle overfladetemperaturen på bygningens overflader.
Med de rette kundskaber kan dette billede analyseres og man kan give et godt bud på, hvor der bedst kan sættes ind med energiforbedringer. Kurset giver kundskaberne til både at tage billedet og at analysere det - alt sammen til gavn for boligejeren.

Bliv klogere på termografi

Testopslag i databasen

Hvis du ikke kan finde et billede af dit hus, men du gerne vil se et eksempel, så søg på flg.

Hagemannsvej 24
8600 Silkeborg

Der har du mulighed for at se hvordan et termografi ser ud og hvilke muligheder du har for at tilkøbe yderligere ydelser fra Thermoo.

 

Hvad finder du her på siden?

På Thermoo.com finder du en masse viden omkring termografi. Termografi er et fremragende værktøj til bestemmelse af en bygnings energimæssige tilstand. På et termografi er det muligt at se hvis hulmursisoleringen ikke er ensartet placeret i hulmuren eller om vinduerne er utætte og derfor bør efterses. Et termografi er en farvemæssig gengivelse af overfladetemperaturen på de overflader, der er afbilledet på det pågældende termografi. Temperaturmålingen i et enkelt punkt er ikke i sig selv så interessant, men det er variationen i temperatur, der er interessant. Hvis en ydervæg er velisoleret vil temperaturvariationen på et termografi være lille, mens det ved store uregelmæssigheder i isoleringen vil være tydeligt på termografiet, at isoleringen ikke er god, da temperaturen på muren vil være meget forskellig alt efter om der er isolering eller ej.

Vi ønsker at hjælpe boligejeren med at danne sig et overblik over husets energimæssige tilstand. En termografisk undersøgelse giver husejeren dette meget værdifulde indblik i husets tilstand rent energimæssigt. Vha. en termografisk undersøgelse kan behovet for en energirenovering kortlægges meget præcist og det kan vurderes om der er et behov for yderligere isolering, udskiftning af vinduer eller en ændring i husets konstruktion. Med en rapport fra en termografisk undersøgelse i hånden er det nemt at finde ud af, hvor man nemmest og mest effektivt kan sætte ind i forbindelse med en energirenovering af sit hus. En termografisk undersøgelse ender ofte ud i en rapport fra termografen, hvor hvert enkelt termografi er kommenteret og der gives gode råd til udbedringen. På hvert enkelt termografi vil det også være muligt at se den aktuelle temperaturvariation i form af en farvevariation og hvor termografen har skønnet det nødvendigt også målinger af temperaturen i et nøjagtigt punkt.
Læs nærmere om en termografisk undersøgelse her